BK Rollo
top-subpages-2022-02.jpg
top-subpages-2022-03.jpg
top-subpages-2022-06.jpg
top-subpages-2022-01.jpg
top-subpages-2022-07.jpg
top-subpages-2022-04.jpg
top-subpages-2022-05.jpg

Nyheder

Tilbage til listen

Nyhed oprettet 31-01-2016

JM Guld til Rollo

BK Rollo havde to deltagere med til de jyske mesterskaber for elite i Aarhus i weekenden.

Bantamvægteren Jimmi Hansen mødte i semifinalen Metasher Ali, Box Team Århus. Det blev for stor mundfuld for Jimmi, der måtte rykke en klasse op for at komme i kamp, da der ikke var andre tilmeldt i hans vægtklasse. Sidste år blev han jysk mester. Første omgang havde mange slagdueller, men i slutningen af 2 omgang blev Jimmi ramt hårdt af en højre uppercut til hovedet og måtte tage tælling. Kamplederen valgte derefter fornuftigt at stoppe kampen. Nu håber han at få flere kampe inden sæsonen slutter i april.

Lena Bertelsen mødte i finalen i mellemvægt Jette Lauersen, AK Horsens. Lena boksede op til sit bedste og scorede flittigt mange point gennem hele kampen. Især scorede hun meget på sine flotte ligestød, som blev fulgt op af gode kombinationer, som efterhånden begynder at ligge som reflekser. Lena var teknisk overlegen og vinder klart alle omgange.

En meget velfortjent guld medalje til hende.

Det var Rollos anden jyske mester, der blev kåret i elite kvinder.

Sidste gang var i 2003, hvor Christel Jane Black blev mester. Hun opnåede 3 både jyske og danske mesterskaber.

Så der er noget at leve op til på kvindesiden.........