19-10-2024

Nationale begyndermesterskaber i Svendborg

Bokseklubben Rollo skal til maj arrangere de nationale begyndermesterskaber med op til 200 boksere.

Svendborg: Bokseklubben Rollo har siden 2015 afholdt det årlige Fight Night-stævne i de rustikke omgivelser i Rundbuehallen, men til maj rykker klubben tilbage i den gamle arena i Midtbyhallen på Johannes Jørgensens Vej.

Det sker, når Rollo i weekenden den 23.-25. maj er vært for de danske begyndermesterskaber, der er for nye boksere, der kun har haft få ture op i ringen.

DM-stævnet tiltrækker op til 200 boksere og lige så mange trænere og ledere fra klubber over hele landet, og der vil blive bokset i to bokseringe i den gamle Midtbyhallen, hvor Rollo også har sine klublokaler.

– Vi har lige trukket vejret, efter at klubben i 2023 fyldte 100 år, hvor vi udgav en bog, lavede vores egen øl og holdt stor jubilæumsreception, men nu er vi klar med friske kræfter. Og det bliver en fed oplevelse både for klubben og for publikum, siger Henrik Hansen fra bokseklubben.

Et mål for sæsonen

Det er Danmarks Bokse-Union, der arrangerer de danske begyndermesterskaber sammen med Bokseklubben Rollo, og i DABU har man selv rakt ud til Rollo og glæder sig til at komme til Svendborg.

– Der er rigtig mange, der ser frem til det nationale begyndermesterskab, og det er stort for klubberne at kunne sende boksere til det stævne. For de mange små klubber, som ikke har eliteboksere, er det her stævne et mål for sæsonen, siger Finn Bryhl, kasserer i Danmarks Bokse-Union.

Han forklarer, at stævnet også bliver afholdt for at forlænge sæsonen i bokseklubberne, der tidligere stoppede omkring 1. april.

Der bokses i fire klasser ved DM-stævnet: I U15, U17, U19 og eliten. Desuden tilmelder man sig i grupper alt efter, om man har 1-5 kampe, 6-10 kampe, 11-15 kampe og 16-20 kampe.

Rollo var tilbage i 2001 arrangør af ”det rigtige” DM-stævne for landets bedste boksere, og Henrik Hansen ser frem til igen at være vært for et stort nationalt mesterskab. Aftalen med Danmarks Bokse-Union blev underskrevet for et par ugers siden, og nu er klubben ved at lave aftaler med Hotel Svendborg og Danhostel for at kunne huse de mange deltagere.

Ved DM-stævnet i 2024 i Kolding var der 175 boksere i ringen.

– Der kommer jo også trænere, ledere og tilskuere, så det bliver spændende og stort for både klubben og byen, siger Henrik Hansen.

Begyndermesterskabet er blevet afholdt de seneste 10 år, og Rollo regner med at kunne sende seks-otte af klubbens egne boksere i ringen ved stævnet i Midtbyhallen.

Ole Grube FAA

Flere nyheder

DEN BEDSTE MAND

BK Rollo var medarrangør til forpræmieren på “DEN BEDSTE MAND”. Det er filmen om Jørgen “Gamle” Hansen. Christel havde været i Rudkøbing til By night med nogle boksere ugen før hvor de stod ved din tøjmand og viste boksning. På selve aftenen lavede 3 boksere og Jens Jørgen opvisning i salen før Knud Poulsen fra Odense fortalte historier om Jørgen

Læs mere >

Rollo sejrer

Lørdag aften var trænerteamet Kenneth Engell og Chili Madsen i Varde med Malte og Jeppe. Malte Mødte den lokale Kevin Makkonen VAK i weltervægt. De to lavede en meget lige kamp hvor Malte havde nogle gode ligestød som afgjorde kampen 3-2 til Malte. De stod godt til hinanden og mødes i retur match i Rundbuehallen fredag. Jeppe Engell var også

Læs mere >

Hjælp til boligmesse

Rollo er igen med til at sætte boligmessen op i Idrætscentret og SG – huset. Det kræver nogle folk, men vi tjener 22.000,- til klubkassen. den sættes op torsdag d. 18 feb. i uge 7 fra 9.00 og pilles ned søndag d. 21 feb. fra kl. 17.00 Der ligger en seddel i klubben så hjælp os og din klub. 

Læs mere >

Hellere et ringhjørne end et gadehjørne

Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus.

Støt BK Rollo

Hver gang du tanker på dit OK Kort eller med OK App’en, kan du støtte BK Rollo med min. 5 øre pr. liter.